Info A-Z

Alt, du behøver at vide om BB Christiansminde

A

Ankomst og afrejse: Normalt tager vi imod vores gæster om eftermiddagen mellem kl 16.00 og 18.00 og siger på gensyn inden kl 10.00 om formiddagen eller selvfølgelig efter anden aftale.

Afhentning ved tog- og busstation kan aftales. 

B

Bad: Alle værelserne deles om to store badeværelser på 1. sal - det ene med seperat toiletrum.

Breakfast: Morgenmad serveres som buffet i privaten eller i fælles køkkenet og kan evt. medbringes til eget værelse eller til en af terrasserne i haven. Morgenmaden koster 60,- Kr. pr. person og indeholder:

  • hjemmebagte boller samt hjemmebagt groft rugbrød
  • smør, 2 slags ost, hjemmelavet marmelade og lokal honning
  • årtidens frugt - gerne lokal
  • A38 og müsli
  • juice, vand, kaffe og the

Bøger: Der er bøger på værelserne som kan lånes af gæsterne.

Barneseng forefindes og kan sættes op på værelset.

Betaling: Gerne kontant ved ankomst - MobilePay er også muligt. 

C

Cykler: BBChristiansminde samarbejder med Svendborg Cykeludlejning som leverer fine nye cykler på adressen og samtidig sørger afhentning efter endt brug. Se mere på www.svendborgcykeludlejning.dk 

D

Dyr: Jeres kæledyr må I lade blive hjemme men vi har selv frøken Pedersen - en rigtig stribet huskat som opholder sig i privaten eller i haven.

Drikkevarer i form af vand, øl og vin kan købes i fælles køkkenet. Ellers henvises til de nærmeste supermarkeder som findes tæt på. 

F

Frokost severes normalt ikke, men det kan vi lave aftaler om.

Fiskeri: Man kan fiske med stang lige uden for huset eller få kilometer fra Svendborg. Vi har også mulighed for udlån af jolle med fiskeredskaber efter konkret aftale.

G

Gæstebog: Det vil glæde os, hvis I skriver lidt i gæstebogen som ligger i fælles køkkenet.

H

Høj stol forefindes og kan sættes frem efter aftale.

Hjemmeside: www.bbchristiansminde.dk

Hynder til havemøbler findes i entreen ved udgang til haven.

I

Internetadgang forefindes gratis som trådløs forbindelse - spørg gerne om kode.

Informationsmateriale forefindes i reolerne i fælles køkkenet.

 

K

Kaffe og the er gratis og forefindes i fælles køkkenet.

Køkkenet på 1. sal er til fælles brug for alle vores gæster - her forefindes diverse service, mindre køkeskab og mindre ovn samt to små kogeplader. Køkkenet er derfor ikke til større kulinariske øvelser men kan primært bruges til egen morgenmad, mindre frokost og take-away.

M

Middag serveres normalt ikke, men det kan i særlige tilfælde aftales.

Mailadresse: kontakt@bbchristiansminde.dk 

N

Naturen er lige uden for døren og man kan starte sine cykel- gå- og eller løbetur fra huset. Der er flere kort og forslag til forskellige ture i området ellers spørg, så kommer vi gerne med forslag.

P

"Privaten" findes i underetagen. når vi ikke serverer morgenmad der. Desuden er der lukket for ophold i en del af haven. I bedes respektere de opsatte skilte. 

R

Rengøring: De fælles badrum og toiletter gøres rene hver dag ved afrejse. Er opholdet af mere end et par dage skiftes håndklæder hver 3. dag og rengøring af værelser sker efter forudgående aftale.

Rygning er kun tilladt udendørs og der er opstillet synlige askebægre.

S

Spisesteder: Der findes en lang række spisesteder i Svendborg så det er bare med at gå på opdagelse - vi giver gerne oplysninger om de forskellige steder. Vi har særlige rabatordninger (10%) med flere af restauranterne - så spørg endelig hvor

Seværdigheder er der overalt både i og uden for Svendborg - se også vores egen hjemmeside under "Værd at vide".

T

Telefon +45 20 21 22 54 eller +45 61 12 08 41

TV: Der findes tv på alle værelser hvor der er mulighed for at se "den gratis pakke" fra DR - ellers der der mulighed for at medbringe og bruge eget Boxer-kort på flere af værelserne. Visse apparater har også udgang til brug for tilslutning til PC, Mac, Tablet og mobil

V

Vejret: I kan få en udskrift om dagens og ugens vejr.

Vask: Der er mulighed for at få vasket og tørret tøj mod betaling og efter forudgående aftale. 

W

WIFI: Der findes gratis Wifi på alle værelserne - koden ligger på værelserne 

Å

Åbningstid: BB Christiansminde er primært åbent fra 1. marts til 1. november, men kan derudover åbnes efter særlig aftale.